Boganbefaling: Ritt, Erindringer

Mens vi venter tålmodigt på, at det virkelige forår kommer, kan man jo altid hygge sig med en god bog. Jeg har stået på bibliotekets venteliste i måneder, men nu har jeg endelige fået Ritt Bjerregaards bog Erindringer… og er snart igennem den. Den optager mig virkelige med sine gode beskrivelser af familie- og kønsrollemønstrets udvikling igennem det sidste århundrede. Den kredser især om kvindens indtræden på arbejdsmarkedet og hvilken betydning, det havde for familien, at hun herigennem fik en ny rolle og en ny identitet. Den er også interessant, fordi man igennem Ritt Bjerregaards baggrund, bedre forstår hendes grundlag for sin politiske karriere. Så er du til gode biografier, er denne virkelig værd at bruge tid på!

IMG_4244