Jeg er nu kommet godt igennem årets hidtil længste roman for mit vedkommende – eller rent faktisk den længste roman, jeg nogensinde har læst! Sigøjnerinden fra Sevilla skrevet af forfatteren Ildefonso Falcones (som også har skrevet Havets Katedral) er en hæsblæsende og dramatisk fortælling i bedste Game of Thrones stil, blot indsat i en historisk ramme. Jeg vil absolut anbefale den videre, for jeg har brugt mange gode timer i selskab med karaktererne herfra. Læs mere!
Jeg er efterhånden blevet vild med alt, der kommer fra den danske forfatter Tom Buk-Swienty. Siden jeg så ham til et foredrag på Louisianna, hvor han fortalte om sin nyeste bog om Kaptajn Dinesen, har jeg læst nærmest alt, hvad jeg kunne komme i nærheden af fra hans hånd. Læs mere!
I de lange vintermåneder, når solen gemmer sig langt oppe bag gardinerne af skyer og graderne ikke synes at ville bevæge sig meget op over de 3, er der ikke andet for end at lave sig en god kop kaffe, putte sig i et lunt tæppe og fordybe sig i god litteratur, og her er min anbefaling:
Tom Buk-Swienty har igennem en årrække fulgt og beskæftiget sig med Dinesen slægten, som Karen Blixen er ud af, og udkom lige før jul med det sidste skud på stammen, Tommy og Tanne. Det store i Livet. Det er søskendeparret Thomas og Karen Dinesen (senere gift Blixen), som vi følger, børn af den store eventyrer Wilhelm Dinesen. Tiden er start 1900, og bogen fører os blandt andet med Tommy ned i de franske skyttegrave under Første Verdenskrig, og med Tanne på jagtture over den afrikanske savanne.
Min interesse for Tom Buk-Swienty blev oprindelig vagt ved et foredrag af ham, jeg var til for et par år tilbage på Louisianna Kunstmuseum. Her havde han lige udgivet sit andet og sidste værk om Wilhelm Dinesen, Til døden os Skiller, og jeg blev grebet af hans enorme historiske forankring og hans fortællestil. Siden har jeg læst stort set alle hans bøger og kan ikke vente på flere udgivelser! Til foredraget blev også efterkommerne af Wilhelm Dinesen præsenteret, mennesker, der har været helt centrale i forfatterens arbejde med slægtshistorie gennem brevkorrespondancer, dagbøger og fotografier. Det var meget specielt at opleve, da de blev præsenteret…
Men tilbage til Tommy og Tanne. Bogen er en historisk skildring, fortalt i et malende og lyrisk sprog. Hovedfokus lægges på Tommy og hans søgen efter det store i livet, som han formoder kan findes på slagmarken. Den følger ham igennem barne- og ungdomsårerne, med udlængsel, kedelige eksaminer, hæsblæsende kærlighedsforhold og en søgen efter den far, han mistede alt for tidligt i livet. Et meget nært søskendeforhold og en kraftig ateisme gør ham på mange måder til en supermoderne personlighed, og bogen berører herigennem mange grundlæggende eksistentielle problemstillinger, som han åbent diskuterer med søsteren i sine brevudvekslinger.
Igennem bogen får man en indsigt i mennesker fra den danske overklasse og deres liv, med de udfordringer og muligheder dette gav; og samtidig et indblik i et stykke af Europas mere dunkle historie, fortalt igennem øjnene på de unge mennesker, der selv var til stede.
Mens jeg læste savnede jeg mere fra Afrika og fra Tanne, som glider lidt i baggrunden i denne bog, men da Tom Buk-Swienty slutter bogen af med sætningen: “Vi lukker bogen i og begynder på en ny bog, som forhåbentlig hedder ‘Afrika'”, blev jeg mere rolig. Mon de finder lykken i Afrika? Det må vi vente og se…
Smid gerne en kommentar her om bogen, hvis du kaster dig ud i at læse den – og god fornøjelse 😉
Selvom vi nu er ca. halvvejs igennem oktober, har jeg mange spændende ting foran mig, inden måneden er ovre. Jeg har måske strikket det mest begivenhedsrige efterår sammen for mig selv, hvor jeg skal rejse, læse gode bøger, lave kreative projekter og være sammen med en masse dejlige mennesker. Her er en liste over, hvad resten af oktober kommer til at byde på for mig.
Halloweenfest med vores venskabsfamilie
Vi var for nogle måneder så heldige, at Røde Kors (endelig) havde fundet en venskabsfamilie til os. Vi havde været skrevet op i over et halvt år, så var glade for, at de endelig havde fundet et “match”. Det er to unge iranere på vores egen alder, og vi har siden vores første møde klikket fantastisk godt med dem. Vi skal fejre halloween sammen, og det skal være med græskarlygter og græskarsuppe og alt, hvad der ellers hører til af kreative sysler og uhygge!
Se mine forældres hus i Norge
Her i måneden rejser jeg en weekend til Norge, nærmere bestemt Vrådal, hvor mine forældre har brugt de sidste par år på at bygge et fritidshus til familien. Det er første gang, jeg skal se det, og det bliver superspændende. Huset ligger i et smukt område, hvor der er skisport om vinteren og masser af vandremuligheder om sommeren. Norge er så smuk i efteråret med alle efterårsfarverne på træerne, så det ser jeg meget frem til.
Hækle et tæppe ud af mormorfirkanter
Et lidt ambitiøst projekt, jeg har sat mig for, er at hækle et tæppe ud af mormorfirkanter. Jeg har købt noget lækkert garn i halv uld, og skal bruge en del af efterårsferien på det sammen med min mor. Nu får vi se, hvor langt vi kommer med det, men håber på et tæppe, jeg kan putte mig i resten af vinteren…
I Tivoli til Halloween
Det er efterhånden blevet en fast tradition, at min kæreste og jeg tager i Tivoli til Halloween. Jeg elsker deres udstilling med græskar i alle størrelser og uhygge i særklasse. Jeg bliver superinspireret af, at gå der inde og kigge på dekorationerne, og der må virkelig stå nogle kreative hoveder bag. Det er så unik en oplevelse ift. jul og sommerudsmykningerne. Desuden ser vi altid deres halloweenshow, og drikker varmende drikke dertil 😉
Øve mig i fotografering
I Norge skal min far og jeg ud og tage billeder. Det er en hobby, der går mange generationer tilbage i min familie, og min far har undervist i fotolære i mange år. Derfor er der nok at lære af ham. Jeg skal øve mig i at bruge blænden, arbejde med lukketiden og finde ud af hvad ISO’en lige er for en, så jeg kan få taget nogle lækre billeder i Norge her til bloggen.
Læse eventyrlige romaner
Jeg har her i efteråret fået lyst til at dykke tilbage ned i nogle af de eventyrlige universer, jeg læste som teenager. Jeg læste så mange af Gyldensdals Klassikere, som jeg kunne opstøve i Læsehesten i Frederikshavn, hvor jeg gik på gymnasiet. Kan huske fornemmelsen af de gamle bøger og glæden over at finde én, jeg ikke havde læst endnu. Derfor har jeg lånt hele J. F. Coopers serie, Læderstrømpe, om indianere og nybyggere i USA, hvor Den sidste Mohikaner også er fra. De duftede støvede og var temmelig sprøde i ryggen, og tænker, at bibliotekaren må have gravet dybt i kælderen for at have opstøvet dem. Kan ikke vente med at komme igang 😛
Mens vi venter tålmodigt på, at det virkelige forår kommer, kan man jo altid hygge sig med en god bog. Jeg har stået på bibliotekets venteliste i måneder, men nu har jeg endelige fået Ritt Bjerregaards bog Erindringer… og er snart igennem den. Den optager mig virkelige med sine gode beskrivelser af familie- og kønsrollemønstrets udvikling igennem det sidste århundrede. Den kredser især om kvindens indtræden på arbejdsmarkedet og hvilken betydning, det havde for familien, at hun herigennem fik en ny rolle og en ny identitet. Den er også interessant, fordi man igennem Ritt Bjerregaards baggrund, bedre forstår hendes grundlag for sin politiske karriere. Så er du til gode biografier, er denne virkelig værd at bruge tid på!
NORTHERN by duhn 