Den perfekte værtindegave til påskefrokosten DIY

Nu nærmer påsken sig, og jeg synes derfor det er på sin plads at reposte denne artikel, som jeg skrev sidste år. Det var et super sjovt projekt at lave de store og små påskeæg med fjer 🙂 Jeg har også lavet en guide til, hvordan man gør. Håber det kan inspirere 😀

NORTHERN by duhn

IMG_3615IMG_3620

Påsken er højtid for hyggelige påskefrokoster og dermed også små fine værtindegaver. Jeg selv skal til Skagen, hvor vi holder stor familiemiddag ved mine forældre. Hvis du er lidt træt af den (ellers altid gode men) sædvanlige flaske vin, kommer her et bud på en alternativ og kreativ værtindegave.

Jeg startede med at eksperimentere med mindre styroporæg – se min guide her. Men efter et par forsøg i mindre skala kastede jeg mig ud i et væsentligt større projekt. Jeg må indrømme, at jeg blev lidt bidt af at sidde og nørkle med dem, og hvad er egentlig mere oplagt at stresse af med i sin ferie? Det har taget nogle tidlige morgen- og sene aftentimer, men er meget tilfreds med resultatet af mine store fjeræg, som skal pynte op på påskebordet i morgen.

IMG_3605

View original post

Rå keramik, Wiinblad og lagerkasse c

 

 

IMG_1409IMG_1414

Jeg elsker at mikse forskellige stilarter og nyt og gammelt i mit hjem, da jeg virkelig føler, at det skaber mere personlighed. Da vi flyttede fra Aalborg skilte jeg mig af med det meste af mine små nips ting for at skabe plads til noget nyt og spændende, og hvor er bedre at lede efter sådan noget, end på nogle af Københavns interessante loppemarkeder? Lørdag formiddag cyklede vi ud i Den Blå Hal, som ligger fem minutter fra, hvor vi bor. Det koster ti kroner at komme ind, men indenfor er der også nok at se på. Det er en gammel lagerbygning eller lignende, hvor mange forskellige små-handlende nu har indrettet boder, og de har åbent hver weekend. Det, at det er en række forskellige privatpersoner, gør, at kvalitet og pris er meget varierende fra bod til bod. Jeg var på jagt efter noget Bjørn Wiinblad og fandt nogle små lækre platter, som jeg har hængt op i mit køkken. Wiinblad er jo totalt hot lige for tiden, hvor hans grafiske motiver nu printes på krus, fade osv., men jeg synes, det er sjovt med noget af det ”oprindelige”, og så gav jeg blot ti kroner pr stk.

IMG_1397IMG_1403

En anden ting, jeg var på udkig efter, var noget ”tungt” keramik. Tungt i looket altså. Synes at have opsnappet, at dette også er ved at blive en stor tendens igennem de boligblade, jeg holder mig opdateret i, og igen synes jeg bare, at det er sjovest med noget, der har sjæl. Og blandt det gamle keramik, bedsteforældrene har stående til pynt i de støvede vindueskarme, finder man altid en signatur af kunstneren eller pottemageren, hvilket viser, at de er håndlavet og dermed unika – det kan man ikke sige om ret meget af det moderne ’vinduespynt’. Jeg fandt en bod, hvor det bugnede med sådan noget keramik, og udvalgte mig en lerpotte, jeg syntes havde et tilpas ’råt’ look og en god størrelse. Nu står den med en blågrøn sukkulent og varsler om efterår.

IMG_1419

Vil også lige vise denne rå og industrielle lagerkasse, som jeg fandt i sommers på at udendørs loppemarked på Christianshavn. Den er oprindeligt fra fabrikken Hartmann, som er en næsten hundrede år gammel æggebakkeproducent fra Københavnsområdet, og nu har den funktion som magasinholder. Jeg synes, det er fedt at tænke gamle ting ind i en ny funktion og forsøger dette efter bedste evne. Hvad med jer? Mon I har det ligesom mig?

 

En aften i forkælelsens tegn

foto 7

Lørdag aften var en ikke helt almindelig aften for mig. Jeg var så heldig at være blevet inviteret ud at spise af min kæreste – og ikke på hvilken som helst restaurant! Vi skulle på Michelin restauranten Formel B, der ligger på Vesterbrogade, og nyde en på forhånd af kokken bestemt fire retters gourmetmiddag. Min kæreste vandt i sommeren en artikel konkurrence ved Aalborg universitet, og havde lovet mig denne tur som ‘min præmie’. Det var første gang, jeg skulle på Michelin restaurant, og det var virkelig en oplevelse. Da vi gik op ad den oplyste løber mod trappen, blev døren åbnet for os, og vi blev budt indenfor af vores tjener gennem hele aftenen. Hun var afslappet og hyggelig og vidste alt om de vine og den mad, der blev serveret. Og hvad der dog blev serveret! Jeg er her ikke i stand til at gengive det, men billederne taler forhåbentlig deres tydelige sprog. Vi fik en ”snak” med champagne som starter, efterfulgt af to lækre forretter, en hovedret, dessert og ”kaffe med sødt”. Til hver af de fire retter fik vi serveret en vin specifikt udvalgt af kokken til at komplimentere netop de smagsnuancer, der ønskedes. Da vi er meget interesserede i vin, lappede vi alt i os, hvad tjeneren fortalte om områder, druesorte og kendetegn. Alt imens var stemningen på stedet fantastisk hyggelig og intim. Der var pyntet med naturmaterialer og sort dramatik. Selv på toilettet var konceptet gennemført med små Formel B håndklæder, man blot smed ud efter brug – lidt anderledes end jeg er vandt til! Der var rum til at tale om drømme, og det blev der gjort. Da vi skulle derfra godt tre timer efter vi var kommet, ventede vores tjener i døren med min jakke og bød os en fortsat god aften. Vi fortsatte derfra til fods, og gjorde et par ølstop, inden vi ud på natten kom hjem til vores dejlige lejlighed på Amager 🙂

foto 1 foto 2 foto 3 foto 4 foto 5 foto 6

I efterårets solstråler

Da vejret idag var helt utroligt smukt, besluttede en kammerat og jeg at bruge eftermiddagen inde i centrum og lære byens gamle gader og stræder bedre at kende. Vi ville med andre ord bare nyde pulsen og se, hvad der faldt os ind på vores vej. Efter at have gået op og ned ad Strøget og studeret de spændende sidegader heromkring, endte vi i Fiolstræde, som er en mindre gade med hyggelige små shops og liflige caféer. Vi udvalgte os hurtigt den hyggelige juicebar Big Apple, som ligger overfor Københavns gamle smukke universitetsbygning, da den havde borde udenfor i den lune efterårssol. Indenfor var stilen rå og stemningen afslappet, og udenfor blomstrede lavendeler og et lille oliventræ i grove zinkbaljer og gamle trækasser. Vi nød solens stråler, mens menneskemængder vandrede forbi og glædede os over, at efteråret endnu ikke har lagt sin skygge over byen.

f fi4fi2 fi5

Med Eurowoman hos Marc by Marc Jacobs

Som så mange andre kvinder læser jeg min Eurowoman flittigt stort set hver måned og har opdaget, at de ofte inviterer til shoppeaftener i spændende tøjforretninger her i København. Da det nu endelig er muligt for mig at deltage i disse, greb jeg sidste måned chancen og skrev ind til dem, at jeg og en veninde da gerne ville med. De inviterede 200, og det var efter først til mølle princippet, at man kom med. Jeg hørte ikke fra dem længe, men så et par dage inden eventet fik jeg en mail, hvori der stod, at vi var velkomne. Torsdag kl. 18 i sidste uge begav vi os så af sted mod Marc by Marc Jacobs og følte os ret VIP. Her blev vi budt indenfor af det velklædte personale og fik serveret alt, hvad vi kunne få os til at indtage. Der var små toasts og sandwich på pinde og til dessert en lækker cheesecake. Dertil drak vi budweiser, mens vi anstrengte os for ikke at gå i vejen for de mange shoppelystne kvinder. Herefter rundtur i butikken. Den nye kollektion byder på legesyge og muntre outfits, der giver associationer til tegneserieverdenen. Der er leget med materialer som lak og plastic, og jeg kunne ikke undgå at få et smil på læben over at føle en hvis inspiration fra Sct. Pauliis forbudte kældre. Hmm, hvem ved? Vi gik derfra en oplevelse rigere og besluttede os for, at vores torsdag aften langt fra var ovre…

foto 3foto 1

Den karakteristiske butiksbestyrer Christina Dalsøe stod selv bag disken.

foto 2  foto 4

Min veninde Sanne og jeg, tilfredse med hver vores cheesecake 🙂

 

Cold colours – cold season

Nu føler jeg efterhånden efteråret række ud efter mig, og som enhver anden på disse breddegrader, er der ikke andet at gøre, end at omfavne den isnende kulde, som uundgåenligt kommer. Dette vil jeg bl.a. gøre med denne snehvide neglelak fra mit favoritmærke Essie. Desuden med kølige farver i min garderobe og i mit hjem. Det er sjældent, at man får noget gratis, men jeg har lige modtaget denne Lyngbyvase fra Matas. Ja altså, for mine 1000 indsamlede clubpoint! Så er det bare at vente på, at nogen giver mig blomster, mens neglelakken skal i brug allerede i aften til et event med Eurowoman og Marc by Marc Jacobs. Glæder mig til at vise de hvide negle frem og forhåbentlig få en masse ny inspiration til den kolde sæson.

IMG_1384 IMG_1390

En eftermiddag hos Blomsterberg

bl2 bl3

Fredag eftermiddag var jeg inviteret til kage hos Mette Blomsterbergs café i Lyngby, og efter en laaang arbejdsuge var det præcis, hvad jeg havde brug for. Efter at have set hende på tv var forventningerne tårnhøje, og da jeg trådte ind i caféen, fik jeg da også en god fornemmelse for hendes æstetik: smukke lamper var strøet jævnt over loftet, og de rå vægge blev brudt af smukke farvepletter, som dette store fad med appelsiner. Det var et rent farveorgie af smukke og indbydende kager, der ventede i køledisken, og det tog mig da også omkring 10 minutter, før jeg nærmede mig en beslutning om, hvilken én der skulle blive min. Valget blev en lækker chokoladesag, der blev skyllet ned med en cremet cappuccino. Selvom caféen var godt besøgt, var der en afslappet atmosfære – så afslappet at det krævede endnu en kop (denne gang sort) kaffe, før vi forlod stedet og tog toget tilbage mod København.

bl1 bl4 bl5

Forkælelse i særklasse

F 1

I sommerens løb med eksamensstress og flytning må jeg indrømme at mit hår nok var blevet en anelse forsømt. På Amager myldrer det imidlertid med frisører i alle prisklasser og stilarter, men der var en helt bestemt, der hurtigt fangede min interesse.  Den hedder Nuwell og ligger på Amagerbrogade. Der arbejdes kun med organiske og økologiske materialer, og konceptet videreføres i de afdæmpede toner i salonens indretning og stil. Jeg slængede mig i den lækre chaiselong og nød stilheden og atmosfæren – og jeg måtte bare tage billeder! Den drives af de to piger Simone og Camilla, der stilsikkert og med god æstetisk fornemmelse fører konceptet helt ud til fingerspidserne – og helt ind i håret. Det var den ultimative selvforkælelse, og jeg gik derfra med en følelse af, at mit hår aldrig har set bedre ud 🙂

F 3F 2

Edith og Ella fra Fashion Xchange Market

rød 15

På Rådhuspladsen blev der i forbindelse med Copenhagen Fashion Week slået et stort telt op og indhegnet et område, der sammen skulle udgøre denne sæsons Fashion Xchange Market. Her var det muligt for private at komme og aflevere brugt tøj og bytte det til ’nyt’. Det er et led i en mere miljøbevist forbrugerkultur, som årets modeuge på flere områder har sat fokus på. Jeg skulle naturligvis tjekke dette fantastiske koncept ud, og hvilken kvinde har ikke lige en gammel kjole eller to gemt i hjørnet af klædeskabet? Forventningsfuld kom jeg til det indhegnede område, hvor kvinder i alle afskygninger ivrigt tog for sig. Jeg blev dog hurtigt draget mod teltet, hvor en lille kø havde samlet sig. Herinde skulle det virkelige slag slås for mit vedkommende, da det var de mere delikate sager, der hang på bøjlerne og lå på bordene. Det var designafdelingen, hvortil der kun var adgang, hvis man havde en designvare af god kvalitet med. Jeg hev en lille Day Birger et Mikkelsen t-shirt frem af min pose og fik til gengæld stemplet ”1” på min hånd – jeg måtte tage en genstand med ud igen. Til mit fantastiske held (eller skal jeg hellere sige min kærestes!) fandt jeg hurtigt den smukkeste postkasserøde blazer fra Edith & Ella by Line Markvardsen, som jeg hev til mig og holdt godt fast. Jeg tror den kommer til at klæbe til mig i dette efterår.rød 14